Det er vores ønske i Veteran Oasen, at veteraner og pårørende kan hjælpe og støtte hinanden og lære af hinanden. Derfor har vi været meget opsatte på at få startet nogle flere mødesteder op, udover de der allerede er kendte i Nordjylland, men hvor vi også på sigt kan lave aktiviteter sammen.
Det er der i første omgang kommet to veterancaféer ud af.
Veterancafé Nord, som er et samarbejde mellem os, KFUM Soldaterhjem Hvorup, Veteranhjem Aalborg og De Blå Baretter Limfjorden. Caféaftnerne afholdes på skift blandt tre af organisationerne. Næste gang er således på Veteranhjem Aalborg d. 18. februar kl. 17 – 20. Caféen kan findes på Facebookgruppen Veterancafé Nord
Veterancafé Knivholt, som er et samarbejde mellem Veteran Oasen og Knivholt Hovedgård, hvor lokale værter fra Frederikshavn og omegn vil stå for driften. Mødefrekvens og datoer vil fremgå her, når det første koordinations- og værtsmøde har været afholdt d. 8. februar. Caféen kan findes på Facebookgruppen Veterancafé Knivholt
I Veteran Oasen er vi derudover på sigt interesserede i at starte noget op i Vest-Vendsyssel samt syd for Limfjorden omkring Aars eller Hobro.