Husk Generalforsamling i Veteran Oasen - Onsdag d. 24. februar 2016 kl. 19.00. Godthåbsgade 8A, 9400 Nørresundby (LOF Nords lokaler)
februar 16, 2016

0 kommentarer


Mere støtte

Så har vi modtaget tilsagn om støtte fra Den Danske Frimurerorden i Aalborg. Tusind tak!
februar 15, 2016

0 kommentarer


Nordjysk sommerlejr for veteraner og pårørende juli 2016!

Sommerlejr for veteraner og pårørende i Nordjylland 5. – 10. juli!

Er du veteran, og har du lyst til at tage på en miniferie i det nordjyske sammen med din familie, så se her!

KFUM Soldaterhjem Hvorup, Veteranhjem Aalborg, De Blå Baretter Limfjorden og Veteran Oasen (Veterancafé Nord), er gået sammen om at afholde sommerlejr d. 5. – 10. juli 2016 for veteraner og familie i det nordjyske på Himmerlandsfondens Kursuscenter, Tranum Strand, Strandvejen 83, 9460 Brovst.

Vi sørger for kost og logi, du skal blot selv dække transportudgifterne. Skal du med offentlig transport, er der mulighed for afhentning på Aalborg Banegård på et tidspunkt, som angives senere.

Grov tidsplan (udflugter er frivillige):

  1. juli – ankomst indkvartering, hygge og afslapning
  2. juli – udflugt til Museumscenter Hanstholm og Nationalpark Thy
  3. juli – afslapning og hygge. Der kan arrangeres idræt, vandreture, strandtur og børneaktiviteter.
  4. juli – heldagstur til Skagen, Den Tilsandede Kirke, Grenen.
  5. juli – afslapning og kammeratskabsaften, børneaktiviteter.
  6. juli – afrejsedag.

Hvis du har lyst til at deltage skal du sende en mail til veterancafenord@outlook.dk senest d. 20. maj 2016, hvor du angiver:

  • Antal personer (voksne og børn u. 12 år)
  • En kort beskrivelse af, hvorfor det lige er dig og din familie, der skal med.
  • Behov for afhentning ved Aalborg Banegård.

Ved mange ansøgere, vil styringsgruppen for Veterancafé Nord prioritere iblandt ansøgerne, og deltagere får besked senest d. 3. juni 2016.

februar 10, 2016

0 kommentarer


Byens Brød og Kager, Nørresundby

Så vil vi meget gerne sige tak til Byens Brød og Kager i Nørresundby for at tilslutte sig listen af sponsorer til vores aktiveter på caféaftner eller andre arrangementer :-)
februar 10, 2016

0 kommentarer


De næste caféaftner afholdes her!

Både Veterancafé Nord og Veterancafé Knivholt har åbent torsdag d. 18. februar.

Veterancafé Nord afholdes på Veteranhjem Aalborg, Skydebanevej 12A i Aalborg fra kl. 17 – 20.

Veterancafé Knivholt afholdes på Knivholt Hovedgård, Frederikshavn – i det kreative rum over smedjen fra kl. 17. For at finde smedjen kører du ind i gårdspladsen på Knivholt og parkerer lige inde til venstre. I fløjen til venstre for indkørslen finder du smedjen i den tredje dør (som faktisk er en port).

februar 06, 2016

0 kommentarer


Generaforsamling i Veteran Oasen 2016

Generalforsamling i Veteran Oasen

Onsdag d. 24. februar 2016 kl. 19

Godthåbsgade 8A, 9400 Nørresundby (LOF Nords lokaler)

For forplejningens skyld skal vi anmode om tilmelding på veteranoasen@outlook.dk, så vi har en idé om, hvor mange der kommer.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent

Klaus Klæstrup fra Aalborg Kaserner er foreslået af bestyrelsen.

  1. Valg af referent
  1. Valg af stemmetællere
  1. Årsberetning
  1. Godkendelse af regnskab, budget og kontingent.

Bestyrelsen foreslår, at der indføres et familiekontingent, som dækker veteran inkl. hele veteranens familie.

  1. Indkomne forslag. Forslag skal være indkommet senest en uge før generalforsamlingen. Forslag sendes til foreningens mailadresse, som fremgår af hjemmesiden.
  1. Valg til bestyrelse og suppleant.

På valg er:

Benny Schach Pedersen – modtager genvalg

Niels Kusk Christensen – modtager ikke genvalg

Jesper Svarre (suppleant) – modtager genvalg

  1. Valg af revisor og én revisorsuppleant

På valg er:

Henning Hoppe (revisor) – modtager ikke genvalg

Susanne Holmbo (revisorsuppleant) – modtager genvalg via skriftlig tilkendegivelse

  1. Eventuelt
januar 11, 2016

0 kommentarer


Veterancafé Knivholt

Så er der lidt nyt omkring veterancaféen i Frederikshavn. I forlængelse af dette samarbejde mellem Knivholt Hovedgård, Frederikshavn Kommune og Veteran Oasen, er man gået igang med at undersøge om, der er mulighed for at ansætte en tværkommunal veterankoordinator, som de fire nordligste kommuner i regionen kan være fælles om! Fedt!

http://www.kanalfrederikshavn.dk/vis/nyhed/skal-kommunen-ansaette-en-veteran-koordinator/

januar 05, 2016

0 kommentarer


Centerbageriet Håndbæk i Frederikshavn

Vi vil meget gerne takke Centerbageriet Håndbæk i Frederikshavn for at sige ja til at støtte os med brød til caféaftnerne på Knivholt Hovedgaard. http://centerbager.dk/

januar 05, 2016

0 kommentarer


Indsamling

Veteran Oasen samler ind. Pengene skal primært gå til et købe ejendom, hvor der skal indrettes værested/socialøkonomisk virksomheder for veteraner og pårørende. Alt overskud går til veteranarbejdet, da foreningens formål er rent almennyttigt. Alle størrelser af donationer modtages med stor taknemlighed.

december 10, 2015

0 kommentarer


Samarbejde er vejen frem!

I det nordjyske sker der ting og sager på veteranområdet.

Her har en gruppe fra fire forskellige organisationer sat sig sammen for at diskutere mulighederne for samarbejde. De fire organisationer er KFUM Soldaterhjem Hvorup, Veteranhjem Aalborg, De Blå Baretter Limfjorden og Veteran Oasen.

Det nye samarbejde har indtil videre ført til, at der nu oprettes et fælles projekt, som kaldes Veterancafé Nord. Caféaftnerne afholdes på skift primært tre steder nemlig på KFUM Soldaterhjem Hvorup, Veteranhjem Aalborg og i Veteran Oasens lokaler hos LOF Nord på Godthåbsgades Skole i Nørresundby. Derudover kan enkeltstående arrangementer afholdes i De Blå Baretters lokale på Aalborg Kaserner.

Caféaftnerne afholdes i første omgang i en forsøgsperiode en gang om måneden, og den første aften afholdes på KFUM hjemmet d. 21. januar kl. 17 – 20. Arrangementerne er åbne for alle slags veteraner med pårørende. Soldater, politi, læger, sygeplejersker, nødhjælpschauffører m.fl., som måtte have været udsendt til konfliktområder.

Følg med på Facebookgruppen ”Veterancafé Nord” hvor de kommende arrangementer slås op.

Udover samarbejdet om caféen, arbejdes der også på at afholde en sommerlejr for veteraner og deres familie i det nordjyske i juli 2016.

”Vores formål er, at hjælpe og støtte så mange veteraner som muligt. Herudover tror vi på, at det nye samarbejde giver en større og bredere berøringsflade”